Fortyndingssystem til 96% svovlsyre
Kølet blandingsanlæg
En midtjysk virksomhed i landbrugsbranchen foretrak IWAKI til et tanksystem, der skulle fortynde 96% svovlsyre til hhv. 10 og 30%.
Kundens ønske var en isoleret og kølet tank med en doseringsenhed, der skulle tilsætte 96% svovlsyre til vand for at opnå den ønskede koncentration. Køling og isolering var et krav, da fortyndingsprocessen er varmeudviklende.
IWAKI foreslog en løsning med en tank fra Weber Kunststofftechnik forsynet med en ringkøler, mixer, isolering og kontrolunit til styring af afkøling, dosering samt påfyldning og aftapning af tanken. Tanken var placeret i nærheden af havvand, hvilket skulle benyttes til afkøling.
Der blev desuden tilbudt et aftapningssystem til aftapning på palletanke for at lette den videre transport af den færdige blanding.
Efter kundens evaluering blev den komplette doseringsenhed godkendt, produceret, leveret og opstillet hos kunden som aftalt.
På billedet ses et 15m³ tankanlæg med Ringnutkøler og pumpestation. Anlægget er leveret af IWAKIs samarbejdspartner Weber Kunststofftechnik GmbH.